COPENHAGEN FASHION WEEK

The CFW x Boozt.com fashion and music event

Written on ٠١/٢٣/٢٠١٩

Boozt.com og Copenhagen Fashion Week skyder modeugen i gang med kæmpe mode- og musikevent

Når modeugen åbner den 28. januar, bliver det med et brag af et event præsenteret af Boozt.com og Copenhagen Fashion Week. På den imponerende catwalk i TAP1 kan man både opleve de nyeste modetrends og nogle af tidens største musikartister. Eventet er åbent for alle, der elsker mode, og billetterne er netop sat til salg.

Boozt.com og Copenhagen Fashion Week inviterer til kæmpe mode- og musikfest, når den københavnske modeuge skydes i gang mandag den 28. januar. Her kan man finde inspiration til forårs- og sommergarderoben ved hele tre trendshows, der fokuserer på de store tendenser fra SS19, og opleve musikoptrædener fra tre danske artister fra Warner Music; Nicklas Sahl, Drew og Christoffer.

De tre trendshows er skabt af to af Danmarks førende modeksperter og stylister Uffe Buchard og Melanie Buchhave, som har udvalgt de bedste SS19-styles fra både kendte og upcoming brands fra den officielle showkalender. Showet er det eneste under modeugen, som er ”true to season” – hvilket betyder, at de styles, som vises, er tilgængelige i butikkerne, samtidig med at de vises på catwalken.

Danskerne vil sidde med på første række

Det store åbningsevent sker som led i samarbejdet mellem Boozt.com og Copenhagen Fashion Week, som blandt andet arbejder mod det fælles mål at bringe modeugen og de nordiske brands tættere på forbrugerne.

– Vi er stolte af at være med til at bringe modeugen tættere på borgerne. Det gør vi ved at skabe et åbent event, som inviterer modeelskere til at følge med fra første række på modeugens første dag, siger Trine Rønsbøl, Brand Activation & Strategy Director hos Boozt.com og tilføjer;

– Ved vores første åbningsarrangement til modeugen i august var interessen fra borgerne enorm, og de 300 tilgængelige billetter blev revet væk. Derfor har vi i år valgt at udvide og invitere hele 2000 modeinteresserede borgere indenfor til en festlig oplevelse, der kombinerer mode og musik. Hele tre trendshows vil vise hovedtendenserne i forår- og sommermoden 2019 og dermed vise styles, som man ikke skal vente en sæson på at købe.

– Vi er enormt glade for, at vi med Boozt’s store show har muligheden for at bringe modeugen helt ud til borgerne. Traditionelt set er Copenhagen Fashion Week jo en branchebegivenhed, men vi har altid lagt en stor ære i at folde modeugen ud som en inkluderende kulturbegivenhed, og det må man sige lykkes, når vi med Boozt kan invitere til modefest af kalibre, supplerer Cecilie Thorsmark, CEO hos Copenhagen Fashion Week.

Skulle du ikke have mulighed for at deltage i showet, livestreames det også på Boozt.com’s Instagramprofil: https://www.instagram.com/boozt.com/ samt på Boozt.com’s facebooksider.

For yderligere information, kontakt venligst

Charlotte Correll

charlotte@help-pr.dk

+45 2679 7377

Praktisk information

Hvornår: Mandag d. 28. januar kl. 16.00

Hvor: TAP1, Raffinaderivej 10, 2300 København

Billetter: Billetterne koster 175 kr. Køb din her:

https://billetto.dk/e/the-cfw-x-boozt-com-show-the-biggest-fashion-music-event-of-the-season-billetter-324659